Pasningsvejledning

Pennant parakit
(Platycercus elegans)

Orden: Psittacaformes (papegøjer)
Udbredelse: Pennanter lever langs kysten i øst og sydøst Australien. Røde fugle er blevet indført til New Zealand og Norfolk ørerne. Disse fugle kendes også under andre navne; Crimson Rosella, Crimson Parrot og Mountain parrot. Pennant er fransk og udtales “Penang”.
Pennanter holder primært til i regnskov, våd skov og skovland, til op over snegrænsen. Om efteråret og vinteren trækker de til mere åbne områder, trærige vejsider, læbælter og vandveje, kyst bevoksning, landbrugsland, parker og haver. Hannen og hunnen ligner hinanden, hvilket gør det vanskeligt at udvælge et par. Begge fugle er mørkerøde, med blå og sorte fjer. Begge køn har en blå kindplet. Hannen er lidt større end hunnen, hans næb er kraftigere og hans hoved er lidt fladere. Hunnens hoved er lidt mere rundt end hannens. Deres øjne er mørkebrune, benene gråbrune og næbbet lyst hornfarvet.
Hunnen ligner hannen på en prik, hvad udseende angår. Hun er dog lidt mindre, og hendes hoved er rundere i bygning end hannens. Udover dette er der ingen tydelige kønsforskelle.
Ungerne er som regel grønlige, men nogle har en del røde fjer. De ligner hunnen, deres fjerdragt er dog grønnere i farven end de voksnes. For at skelne ungernes køn, må man sammenligne hoved og næb størrelse og form, ligesom hos de voksne.
Status I naturen: Almindelig.

Størrelse på voksne dyr m. hale: 32-36 cm.

Ring str.: 0,6 cm

Voksen vægt: ca. 129 gram.

Kønsmodne i 15-18 måneders alderen.

Rugeperiode: 21 dage.

Antal æg pr. kuld: 4-8 (som regel 5).

Tid i reden: 35 dage.

Levetid: op til 20 år.
Naturlig føde: Eukalyptus frø, græsfrø, urter, insekter (Fluer, larver og ubehårede sommerfuglelarver) samt blomster fra blomstrende træer. De æder I trækronerne og på jorden i udkanten af lysninger og søger lynhurtigt skjul, ved første alarmskrig. De flyver hurtigt og fejende ofte med dybe overdrevne vingeslag, mens de udstøder skingre skrig.
Fodring i fangenskab: Parakit blanding med og uden solsikke, friske urter, Frugt og grønt (gulerødder, majs, æbler, rønnebær osv.),disse parakitter kræver en hel del grønt i forhold til mange andre arter. Æder desuden kräcker stænger til parakitter og behøver friske grene til at gnave i og sidde på, gerne med blomster, knopper, skud og blade, da de har et stort behov for at gnave. Kalksten må ikke mangle. En saltsten er også en god ide. Husk frisk vand tilsat multi-vitaminer. De har en forkærlighed for søde sager som f.eks. en sukkerknald, eller brød opblødt i honning, men undgå at give dem det for tit. Husk at chokolade er dødeligt giftigt for fugle!
Anbefalede bur forhold og indretning (Stuefugle) : Pennant parakitter er store fugle og kræver som sådan en del plads. Et bur på 80-100 cm er et minimum og fuglene skal have mindst 2-3 timers flyvetid uden for buret, hver dag. De er meget aktive og har et stort behov for at gnave. Friske grene de kan afbarke må ikke mangle. Grene fra æble, pil, bøg og gran er velegnede. Pennant parakitten er ikke en fugl, man kan “glemme” i korte perioder, den kræver at blive beskæftiget, ellers bliver den frustreret og ked af det og kan i værste fald begynde, at trække sine egne fjer ud. Den holder også af at bade. En tam fugl kan bade i en balje eller i håndvasken. Man kan også give fuglen et dagligt brusebad med en forstøverspray, hvis fuglen kan lide det.
Pennant parakitter elsker at lege. De foretrækker legetøj de kan bide i, klatre på, bade i eller gynge på.
Voliere størrelse (Inderum); 1 x 1 m. Udevoliere; 2 x 4-5 meter pr. par.
Adfærd: I naturen søger Pennant parakitter ofte føde i parker og haver, hvor de æder det foder menneskene lægger ud til dem. De er nysgerrige og modige og bliver hurtigt så tillidsfulde, at de tager foderet af hånden. De kan blive meget tillidsfulde og de kan lære at efterligne fløjt og endda tale lidt. De er utroligt smukke, men de er ikke krammefugle, og de kræver en del træning. Det er en god ide at træne dem til at acceptere berøring. De kommer sjældent godt ud af det med andre fugle, når de er blevet voksne og de holdes bedst som sympati par eller alene. Deres stemmer er smukke og behagelige at lytte til. Når de hviler, udsender de en lind strøm af “Dryp-Dryp” lyde. Deres kalde lyd er en melodisk fløjten. Deres alarmkald er, et temmelig højt og skingert skrig.
Pennanter har deres rede I hulegrene højt over jorden, ofte i et eukalyptustræ. Reden fores med træspåner og smuld. Hunnen ruger alene, men begge forældre fodrer ungerne i reden. Når ungerne klækker, er de dækket af grå dun. Ungerne er afhængige af forældrene i ca. 35 dage efter, at de har forladt reden. Herefter forlader de forældrene, og slutter sig sammen med andre ungfugle.

En stor vandret kasse eller en udhulet træstamme kan fint udgøre redekassen for Pennant parakitten. Den skal være 55 cm høj og de indvendige mål bør være 22 x 22 cm. Indgangshullet skal være 7 cm i diameter. I yngleperioden kan man tilbyde dem franskbrød opløst i honning og vand, samt ægfoder, spirede frø og små insekter (melorme bør knuses og blandes i anden føde, da de ellers let passerer ufordøjet gennem ungernes tarme).
Det er ikke altid let at opdrætte Pennant parakitter. En del hunner ødelægger deres æg og nogle hanner er for aggressive over for hunnen eller ungerne. Til gengæld er de hårdføre og kan tåle meget lave temperaturer, når de først er akklimatiserede.